Ny side 1
Click Here

 

 

 

 

 

 

 

Artiklen er venligst udlånt fra www.betxpert.com

Nedenstående poker chart kan med stor fordel anvendes når man spiller Texas Hold’em poker, hvor skemaet er retningsgivende for ens udgangspunkt fra spillets start. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at Folde når de to Hole cards ikke er stærke nok til at kunne bære sejren hjem, og derfor bør man som nybegynder prøve at få nedenstående ind på rygraden hvis man vil have overskud på sine pokerspil.

Dine korts værdi
I Texas Hold’em kan de to Hole cards opdeles i værdier. Herunder ses hvilken gruppe de forskellige sæt af Hole cards tilhører. Skemaet giver dermed en ide om hvor stærk en hånd du starter ud med inden flop (dvs. når indsatserne begynder og community cards kommer på bordet). Gruppe 1 er den bedste osv.

Er der et s angivet efter hånden er kortene i samme farve, hvilket kaldes suited. Dette er vigtigt, i tilfælde hvor man jagter en flush eller straight flush. En 10’er kaldes T og et x betyder at det kan være hvilket som helst kort.

Er dine 2 kort ikke at finde i tabellen, er de dårligere end gruppe 8 og dermed uden værdi.

Gruppe

Hånd

 

1

AA, KK, QQ, JJ, AKs

 

2

TT, AQs, AJs, KQs, AK

 

3

99, JTs, QJs, KJs, ATs, AQ

 

4

T9s, KQ, 88, QTs, 98s, J9s, AJ, KTs

 

5

77, 87s, Q9s, T8s, KJ, QJ, JT, 76s, 97s, Axs, 65s

 

6

66, AT, 55, 86s, KT, QT, 54s, K9s, J8s, 75s

 

7

44, J9, 64s, T9, 53s, 33, 98, 43s, 22, Kxs, T7s, Q8s

 

8

87, A9, Q9, 76, 42s, 32s, 96s, 85s, J8, J7s, 65, 54, 74s, K9, T8

 

Poker - et positionsspil
Poker er i høj grad et positionsspil, dvs. der er et givet antal spillere der er placeret omkring et bord i en bestemt rækkefølge, som er den samme fra spil til spil. Dog får man en ny position for hvert spil der startes, idet dealer-tjansen går på omgang. Dealeren kan altid kendes ved at han er markeret med et mærke på bordet hvor der står et stort "D".

Når man skal måle værdien af sin hånd, er det meget væsentligt i hvilken position man sidder efter dealeren. Lad os forestille os at der sidder 10 spillere ved et bord og spiller Texas Hold’em. Det er det mest udbredte spil, og samtidig er 10 det højeste antal spillere man kan være ved et bord.

Positionerne 3 og 4 efter dealeren kaldes Early Position. Sidder du her, bør du kun spille med, hvis du har kort med en værdi fra Gruppe 1-3 i chartet ovenfor. Måske enkelte fra gruppe 4 kan gå an også, såfremt niveauet ved bordet ikke er alt for højt.

5. til 7. position efter dealeren kaldes Middle Position. Her kan man tilføje kort med værdi fra hele Gruppe 4 og Gruppe 5 ovenfor, og spille med.

Late Position kaldes 8. til 10. position efter dealeren. Disse pladser er de mest favorable, og man kan her godt tilføje Gruppe 6 og 7 fra chartet.

De første to positioner efter dealeren kaldes Small Blind og Big Blind. Når man sidder på disse postitioner skal man satse hhv. det halve og det hele af minimumsindsatsen FØR man ser sine kort. På disse to pladser skal man være forsigtig, da man let kan blive fanget i en fælde. Derfor spilles meget få hænder i denne position - især hvis der forhøjes allerede før det bliver ens tur.

De forslag du ser ovenfor, skal kun ses som retningsgivende. Det er ikke nogen garanti for at vinde, men lidt forsigtighed i starten gør det billigere at lære poker.

Sidder der færre spillere omkring bordet end de 10 der er nævnt i eksemplet ovenfor, skal man naturligvis trække lidt fra på de enkelte positioner, og undgå for stor risiko. Det bedste råd er altid at være forsigtig hvis man sidder med en hånd fra en yder-gruppe.

Ligeså skal man være varsom hvis man sidder ved et bord, hvor kun få spillere går med på Flop (de tre vendte kort på bordet). Er det tilfældet skal man spille med på færre hænder end ellers. Bemærker man derimod at folk ivrigt går med på hvad som helst, kan man derimod øge antallet af grupper, der kan spilles.

Der vil måske sidde et par garvede spillere og ryste på hovedet af disse råd - dertil skal siges, at retningslinierne er henvendt til nye spillere for at komme i gang med poker på en fornuftig måde.


 

hojremenu
NAVIGATOR MENU

Forsiden - Regler
 Poker Regler
Texas Holdem
Seven Card Stud
Seven Card Stud Hi/lo
Five Card Stud
Omaha Poker
Omaha Hi/Lo
Pokerskolen
Hand ranking
Pokerchart
Position ved bordet
Vælg dine ofre
10 gode råde
Sandsynligheder

 

 

 

Copyright 2007 - pokerpeople.dk