|
Vigtigheden i at bordudvælgelse kan simpelthen
ikke understreges nok! På nettet (især hvis du har flere konti) har du
så bredt et udvalg af borde, at det er dumt ikke at vælge det bedste.
Vælg aldrig bare det første og bedste, men undersøg hvilket bord der
huser det dårligste spil. Fire ting kan give dig information om
bordets natur:
Procentdelen af spillere der ser floppet: Dette er den
letteste måde at se om det pågældende bord er saftigt nok.
Procentsatsen finder du ud for det enkelte bord i lobbyen. Se efter
tallet angivet i %. Du kan her få en god fornemmelse af hvor
loose eller tight, det enkelte spil er. I No
Limit ser man helst, at den på et 6mands ligger mellem 50-60, og på
et 10mands mellem 30-45. Selvfølgelig er dette afhængigt af den
enkelte spillers temperament og stil, men de angivne procentsatser er
udmærkede retningslinjer for langt de fleste spillere. I Fixed-Limit
er det mest fordelagtigt med en flop% på 50-70 (MAKS 70%!) ved
6mandsborde, og 35-50 ved 10mandsborde (HELST over 40%). Hvis du
spiller de rigtige hænder, ser du floppet med ca. 20% af dine hænder.
Hvis dine modspillere gennemsnitligt ser 40% af deres hænder har du en
stor fordel! De bedste borde er desværre ofte også dem med venteliste,
men vær ikke utålmodig.. sæt dig på ventelisten og brug tiden til at
observere spillet! (se sidste punkt)
Gennemsnitlige størrelse af potten: Dette kan også ses i
lobbyen ved siden af flop%, og giver en god fornemmelse for hvor
aggresivt eller passivt bordet er. Ser du et bord, hvor den
gennemsnitlige potstørrelse er betydeligt større end ved de andre
borde, betyder det nok at der sidder en psykopat eller to ved bordet
og raiser på mange forskellige (dårlige) hænder.
- Stacksize. Normalt kan man også drage information ud af hvor
store beløb, de forskellige spillere sidder med. Selvom det er en
smule generaliserende, er der en tendens til at små beløb betyder
svage spillere. Det kan være de har bevæget sig op på et højere limit
end de er vant til, og enten ikke har flere penge, eller er bange for
at miste deres håndører. En anden mulighed er, at de simpelthen bare
har tabt! Begge informationer kan gavne dig. Et bord med mange
småbeløb bør være fristende, hvorimod nogle almindelige beløb og et
par større bør få én til at kigge andetsteds. Betydligt større beløb
betyder oftest, at det enten er en dygtig spiller der har bevæget sig
ned på et lavere limit, eller at det er en rig karl, der bare skal
have skudt nogle penge af! Man ser ofte disse deltage i alt for mange
hænder.
Kendskab til dine modspillere: før du sætter dig til bords er
en enorm stor hjælp! De fleste steder kan du tage notater om den
enkelte spillere, og mange steder også direkte søge efter spillere, du
kan huske har været gavnmilde mod dig i tidens løb! Dette kan ofte
spare dig for at calle en tight spiller, eller folde den bedste hånd
til en loose som better på alt muligt! Har du i forvejen ikke rigtigt
noget kendskab til bordets spillere, kan det være til stor gavn at
observere bordet lidt før du sætter dig tilrette i de bløde sæder. Da
der alligevel ofte er venteliste på de saftige borde, er det bare med
at bruge tiden fornuftigt og maksimere dine vinderchancer.
Noter på dine modstandere
Dine modstandere spiller på mange forskellige måder. Nogle er 'Rocks'
som stort set aldrig bluffer og kun raiser på det allerbedste, mens
andre er loose 'maniacs' som better og raiser for et godt ord! Du kan
spare og tjene mange bets på at vide hvilken type spiller du er oppe
imod. Alle pokerrooms tilbyder dig muligheden for at skrive noter på
din modstander, hvilket du oftest gør ved at højreklikke på spilleren.
Du kan få stor gavn af at benytte denne funktion, og bør gøre det så
meget og så detaljeret som overhovedet muligt! Du bør notere både mht.
deres spil generelt, men også hvordan en bestemt hånd blev spillet.
Eksempelvis, at en spiller limper på KK, raiser i early position med
QTs osv. Da du oftest ikke har tid til at sidde og skrive lange
referater, er det godt (det er det helt generelt) at stifte
bekendtskab til de mest generelle udtryk for typer som fx. Rock,
Calling Station, Maniac osv. Disse kan du læse om i vores ordbog. På
PokerRoom kan du tilmed klassificere spillere, så de får et lille
farvet lys ved siden af sig, hvilket er en rigtig lækker funktion.
Det kan også anbefales at skrive forkortelser, da det dermed bliver
mere overskueligt. Mht. noter på, hvordan hænder blev spillet, kan du
bruge disse:
Handling:
- c (call)
- C (check)
- b (bet)
- r (raise)
- cc (cold call)
- rr (reraise)
- Cr (check-raise)
Position:
- E (early)
- M (middle)
- L (late)
- BB (big blind)
- SB (small blind)
Hænderne skriver du bare alm. med s for suited og T for 10 fx.: ATs,
KJ, 87s, Q5 osv. Et eksempel på et notat kunne være: "ccQTsM".
Spilleren cold callede altså QTs i middle position (callede med et
raise foran sig i midterposition), hvilket er værd at notere sig!
Når du har spillet med en spiller i noget tid begynder du at lægge
mærke til andre aspekter ved hans spil. (Semi-)bluffer han meget,
eller overhovedet ikke (semi-buff: spiller et draw aggressivt i stedet
for blot at calle andres bets; evt. ved at raise eller check-raise)?
Betyder hans check-raise altid, at han sidder med en super hånd?
Slowplayer han ofte sine stærke hænder, eller better han altid ud på
dem? Notater som disse skal være velobserverede, da de er
generaliserende, men så kan de også spare og indtjene dig en masse
bets! Brug notaterne flittigt da de hjælper dig meget - og desuden
lærer hele konceptet dig at have et vågent øje samt en disciplineret
tilgang til poker!
Online-tells
Et tell er en handling der kan give dig information om din
modstanders hånds styrke. Generelt er der to af slagsen: Generelle
tells, der gælder for de fleste spillere, og individuelle tells der er
handlinger, du har obververet en spiller lave gentagne gange. Alle
disse er selvfølgelig generaliseringer, men oftest holder de stik. Fx.
prøver mange at virke stærke med middelmådige hænder, men svag på
deres stærke. Ikke desto mindre er der spillere som bruger omvendt
psykologi, hvis de føler, du tænker "svag betyder stærk"!
I live poker er der mange forskellige tells, eftersom man sidder
og ser direkte på hinanden. På nettet har alle tells noget at gøre med
tiden en spiller tager om at bette! På nettet kan man enten vælge at
handle når det bliver éns tur eller i forvejen (en funktion der er
indbygget i softwaren) således, at handlingen bliver udført
øjeblikkeligt når turen kommer til én. Ud fra hvorledes dine
modspillere benytter sig af disse kan man generelt udlede følgende
tells:
En tænkepause, efterfulgt af et check
indikerer svaghed: Med
den lange tænkepause prøver de sædvanligvis at indikere en fornuftig
hånd. De lader som om de overvejer at bette, men i virkeligheden håber
de blot på, at du vil checke så de kan få et gratis kort. Hvis han
ville check-raise, havde han ikke ventet så lang tid med at checke! Et
check betyder selvfølgelig oftest, at der er en svag hånd tilstede,
men tænketiden gør dette endnu mere klart, selvom man måske kunne
frygte det mondsatte!
En tænkepause, efterfulgt af et bet indikerer styrke: Når en
spille "tænker" lang tid før han better, betyder det som regel, at han
har en stærk hånd som han vil lure dig til at calle ved at virke
tvivlsom og svag.
Et øjeblikkeligt bet eller raise på turn
og især river indikerer sædvanligvis styrke: Når vi snakker tells, betyder stærk som regel
(middel)svag, men i dette tilfælde har folk oftest en stærk hånd! Det
kan være dobbeltpsykologien, de tager i brug igen ved at få dig til at
tænke: "Han ville aldrig raise så hurtigt med en stærk hånd". Især på
river indikerer det gerne den bedste hånd (nuts), eller tæt på det.
Også preflop betyder et øjeblikkeligt check en meget stærk hånd! På
floppet er det sværere at generalisere omkring dette, da nogle
virkelig sidder med en rigtig god hånd som de for alt i verden ønsker
at beskytte, mens andre, især pre-flop raisere, gør det i håb om at
købe sig et gratis kort på turn.
Et øjeblikkeligt check indikerer svaghed: Den mest brugte af
alle de øjeblikkelige knapper er check/fold-knappen, som flertallet af
spillere tager i brug når deres hånd ikke er en flad femøre værd. Især
folk, der spiller flere borde ad gangen benytter sig flittigt af denne
knap for at kunne skifte hurtigt rundt mellem de forskellige borde.
Lad os sige, du sidder på knappen med to modspillere, og den første
spiller checker, hvorefter den næste øjeblikkeligt checker. Der er nu
stor sandsynlighed for, at et bluf vil være succesfuldt, siden at den
første har udvist styrke, og den næste vist at han ville folde hvis
den første havde bettet! Der er dog ikke tilfældet når folk blot
checker hurtigt, hvilket fører os videre til det næste tell:
Et hurtigt check (men ikke øjeblikkeligt!) kan betyde svaghed:
men vær på vagt hvis han check-raiser! Han kan have forsøgt at udvise
svaghed ved at checke hurtigt, i forhåbning om at en anden better, og
han kan raise!
Det skal pointeres, at nogle spillere spiller flere borde ad gangen,
hvormed alle disse muligheder for at lure din modstander af oftest
frafalder. Den lange ventetid er nu blot et tegn på, at personen
sidder og fumler med musen for at skifte bord. For selv at undgå at
blive luret af dine modspillere, kan du blot vente det samme stykke
tid hver gang med mindre du er i stand til at vende det til din
fordel!
|
|